Tilbage i tidlig middelalder begyndte holstebroerne at begrave deres døde i området omkring den gamle sognekirke midt i købstaden. Et dige - senere en mur - omgav kirkegården, som fire porte fra henholdsvis Nørregade, Nellikestræde, Horsstræde og Skolegade gav adgang til. Her kunne man i l 700årene se gravminder over kendte borgere som købmand Christen Jepsen Linde, godsejer Morten Quistgaard til Stubbergård, borgmester Knud Lægaard og farver Andreas Hansen og hans hustru Dorthea Grøn . De jævne bysbørn mindedes ved ydmyge trækors eller gravrammer af træ. Ingen af disse gamle gravminder eksisterer mere; i 1807 solgtes således 33 gravsten fra Holstebro kirkegård på auktion, og de gode granit- og sandsten er sikkert endt som trappesten i byens gårde.

Førhen var kirkegårde og overtro knyttet tæt sammen, således også i Holstebro. I en heksesag fra 1628 kom det frem, at Maren Olufskone for at lære sit barnebarn trolddomskunst havde trukket hende tre gange rundt om kirken, og hver gang havde de blæst ind ad nøglehullet. Det skulle give magt til at få, hvad man ønskede sig. Værre var en historie fra 1774, hvor byfogedens kone, Maren Fasterling, var død og derpå begravet. Kort efter viste tydelige spor, at der var gravet i hendes grav. Her fandt man nu et barnelig, der viste sig at være et barn født i dølgsmål af en af byens tjenestepiger. Holstebros kirkegård har således været vidne til lidt af hvert gennem sin lange historie. Midt i 1800årene, hvor byens befolkningstal voksede eksplosivt, blev den gamle kirkegård imidlertid for lille.

Indgang til Nordre Kirkegårdfraforhaven mod lystanlægget. Her omkring den sengotiske sognekirke fra 1300årene begravedes Holstebroerne fra middelalderen og frem til 1865, hvor Nordre Kirkegård ved Viborgvej indviedes.

Byrådet købte i 1855 et område nord for skrænten, hvor nu Danmarksgade og Nygade ligger. Området beplantedes og indhegnedes med henblik på her at indrette Holstebros nye kirkegård. Et samspil af sundhedsmyndighedernes ønske om at få kirkegården helt ud af bykernen og det faktum, at området også her hurtigt ville vise sig at være for lille, førte imidlertid til, at området aldrig blev taget i brug som kirkegård. Derefter købtes 3 1/2 tønder land, som distriktslæge Gleerup ejede udenfor Østerport nord for landevejen til Viborg. Her indviedes i 1865 den nuværende Nordre Kirkegård af provst Bøtcher. Mette Gram begravedes som den første på den nye kirkegård, hvor et kapel blev bygget i 1870. Herefter planeredes kirkegården omkring sognekirken. I den forbindelse flyttedes en række af de gamle gravminder til den nye kirkegård. De er alle fjernet efter 1920. Men de gamle holstebroere hviler således stadig i jorden rundt om den nye sognekirke; så sent som under 2.verdenskrig, hvor man gravede ud til bunkers på det gamle kirkegårdsområde, var det en yndet sport blandt byens børnaf finde knogler og kranier på den gamle kirkegård.

I løbet af 40-50 år blev også den ny nordre kirkegård for lille til den ekspanderende by. Derfor erhvervedes i 1904 et område syd for Viborgvej. Den 10 august indviedes her Søndre Kirkegård med begravelsen af Karen Brødbæk, "Danmarks ældste kvinde", der var født tilbage i 1797. Begravelserne foregik fra det gamle kapel indtil det nuværende kapel indviedes på Søndre Kirkegård i 1937. Først 10 år senere nedrev man det gamle kapel. Men også denne kirkegård ville med tiden komme til at mangle plads, hvorfor man erhvervede et areal øst for ringvejen på Viborgvejs nordside. Her indviedes i 1976 Egekirkegården med eget kapel. Nu er det rammen om en stor del af begravelserne i Holstebro.

De ældste dele af Holstebros kirkegårde er således 130 år gamle; gravminder af den alder findes der imidlertid ingen af. Endnu så sent som i 1920 da lokalhistorikeren, overlærer Aldal, gjorde optegnelser på kirkegården, var her minder over så spændende personer som kobberhandler Eyndhoven, møller Wouter Teuwens, prokurator Repsdorph, farver Feller og gæstgiver Schaumburg - alle folk der har været med til at forme Holstebros udvikling i 1800årene. Disse gravminder eksisterer ikke mere. Heldigvis er nye gravminder stedse kommet til, og en spadseretur på kirkegården i dag er således ikke blot et møde med byens nyere historie, men også en gennemgang af gravmindernes stilhistoriske udvikling fra støbejernsmonumenter, marmorplader, sandstensgrotter til nyere natursten. Ingen steder er Holstebros spændende fortid mere "levende" end her på Nordre og Søndre Kirkegårde.